Hvordan sår man økologisk broccoli?
Sep 12, 2022
Du kan nemt så broccolifrø i køkkenhaven, hvor du får en fantastisk grøntsag fyldt med vitaminer og smag.
Du kan begynde at forspire broccolifrø fra marts-juni og omplante dem fra april-august i køkkenhaven. Her kan du læse mere om, hvordan du forspirer og bedst kommer i gang med at så frø. Faktisk er broccoli overraskende nem at dyrke. Man skulle måske ikke tro det, men er du nybegynder i køkkenhaven, kan du også sagtens give dig i kast med at dyrke broccoli.
Broccoli er hovedingrediensen i en skøn broccolisalat, men du kan også nyde broccoli i forskellige pastaretter, risretter eller i tærter som supplement. Du kan læse flere af vores opskrifter, hvor du kan dine hjemmedyrket broccoli her.
Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst sår broccolifrø.
Sådan sår du broccoli
Måske det lyder besværligt og svært, at du skal forspire dine broccolifrø, men det er det faktisk ikke. En del frø skal forspire, og det gør egentlig bare, at du giver dine broccoli de bedste forudsætninger for at spire og vokse.
Som udgangspunkt tåler broccoli, som så mange andre grøntsager og afgrøder, ikke frost. Derfor anbefaler vi også, at du venter med at omplante dine spirer til, der ikke længere er nattefrost - og derfor er omplantning fra april - august, hvor temperaturen ofte er lidt varmere.
Sørg for ikke at så for mange broccolifrø ad gangen. Det resulterer nemlig i, at du ender ud med en stor mængde broccoli, der skal høstes på samme tid. Spred i stedet perioden ud og nyd frisk, økologisk broccoli over en længere periode.
Når du omplanter dine broccolispirer, skal de sås i rækker i en dybde på cirka 0,5 cm med en rækkeafstand på 75 cm og en planteafstand på 50 cm.
OBS: Vær opmærksom på, at hvis du tidligere har dyrket broccoli (eller kål for den sags skyld) i haven, skal der går otte år, før du kan dyrke kål og broccoli der igen. Det er simpelthen fordi, at der er stor risiko for kålbrok, hvis du planter samme sted inden for få år. Kålbrok er en sygdom, der vil give broccoliplanten misvækst og svulster på rødderne. Helt enkelt skal du altså plante dine broccolifrø/-spirer et andet sted end sidste år.
Pleje af broccoli
Når du dyrker broccoli, skal du sørge for, at de får rigeligt med vand og gødning. Noget andet, du skal være opmærksom på, når du dyrker broccoli er, at ukrudt omkring broccolien vil “stjæle” dens nærig, så sørg for at holde ukrudtet væk fra dit bed i køkkenhaven.
Høst af broccoli
Dine broccoli vil være klar til høst efter cirka 65-70 dage, alt efter hvornår du har sået dem. Høstperioden er dog fra juli - oktober, så har du spredt såningen ud, kan du nyde broccolien over en længere periode. Du skal dog holde godt øje med broccolien i høstperioden. Broccoli skal høstes, inden den går i blomst, og den bliver uspiselig. Derfor er det en god idé at tjekke din broccoli et par gange i ugen.
Nu er der vist kun tilbage at sige - Held og lykke med dit broccoli-projekt
Køb økologisk broccolifrø her.