{"title":"Baldrian frø","description":"\u003ch2\u003eHvad er baldrian?\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eBaldrian, ofte kendt som lægebaldrian (\u003cem\u003eValeriana officinalis\u003c\/em\u003e), er en flerårig staude, der vokser vildt langs grøftekanter, i fugtige enge og skovbryn i store dele af Europa. Den bliver typisk mellem 50 og 140 cm høj og danner en opret, forgrenet plante med fjersnitdelte blade. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eFra juni til september sætter baldrian små, duftende blomster i luftige skærmkvaste øverst på stænglerne. Blomsterne starter ofte som svagt lyserøde, når de åbner, og skifter til næsten hvide, efterhånden som de modnes. Den sødlige duft tiltrækker et væld af insekter.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eDerfor er det populært at plante baldrian frø\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eBaldrian er nem at have med at gøre og passer sig selv, når den først er etableret. Den trives i sol og halvskygge og foretrækker en fugtig, næringsrig jord, men klarer sig også fint i almindelig havejord, der ikke er alt for tør.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eBlomsterne er nærmest som en magnet for bier, sommerfugle og svirrefluer, og baldrian er derfor et godt valg, hvis du gerne vil have mere liv og summen i haven gennem sommeren. Du finder flere insektvenlige planter blandt vores \u003ca href=\"\/collections\/blomsterfroe\"\u003eblomsterfrø her\u003c\/a\u003e.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDet er især roden, som baldrian er kendt for. Den har en helt særlig duft og har været brugt som beroligende lægeurt siden middelalderen, hvor den blev dyrket i klosterhaver mod søvnbesvær og uro. En sjov detalje er, at katte tiltrækkes stærkt af rodens duft, ligesom de gør af \u003ca href=\"\/collections\/katteurt\"\u003ekatteurt\u003c\/a\u003e.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003ePlant dine baldrian frø i haven\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eMed sin højde fungerer baldrian godt bagerst i bedet eller i naturlige, vilde plantninger, hvor den kan stå sammen med andre \u003ca href=\"\/collections\/fleraarige-stauder\"\u003eflerårige stauder\u003c\/a\u003e. De høje, luftige blomsterskærme giver et let og naturligt udtryk.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eBaldrianfrø er lysspirende og må helst ikke dækkes helt med jord. De lægges oven på en fugtig såjord og trykkes let fast. Frøene spirer bedst efter en kuldeperiode, så du kan enten så direkte om efteråret eller give dem et par uger i køleskabet inden forårssåning.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eVil du samle dine egne urter til te og buketter, passer baldrian fint sammen med vores øvrige \u003ca href=\"\/collections\/krydderurtefroe\"\u003ekrydderurte frø\u003c\/a\u003e.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eKøb baldrian frø hos Bland Selv Frø\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eHos Bland Selv Frø finder du økologiske baldrianfrø, som er udvalg af vores hollandske leverandører. Baldrian er en nem plante at dyrke fra frø, og den kommer igen af sig selv hvert forår, når den først er etableret i haven.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eLeder du efter flere robuste og insektvenlige planter, kan du også tage et kig kigge videre i vores udvalg af blandt andet \u003ca href=\"\/collections\/stauder\"\u003estauder\u003c\/a\u003e og \u003ca href=\"\/collections\/honningurt-froe\"\u003ehonningurt frø\u003c\/a\u003e.\u003c\/p\u003e","products":[],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0629\/0076\/4924\/collections\/baldrian-froe.jpg?v=1783861321","url":"https:\/\/blandselvfroe.dk\/collections\/baldrian-froe.oembed","provider":"Bland Selv Frø","version":"1.0","type":"link"}