{"title":"Druelilje (Liriope)","description":"\u003ch2\u003eHvad er drueliljer?\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eDruelilje, også kendt under navnet \u003cem\u003eLiriope\u003c\/em\u003e, er en lav \u003ca href=\"\/collections\/fleraarige-stauder\"\u003eflerårig staude\u003c\/a\u003e med smalle, græslignende blade, der danner tætte tuer. Fra omkring august til oktober skyder små blomsteraks op mellem bladene, og blomsterne er ofte violette, lilla eller hvide.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDe små, runde blomster sidder tæt på aksene og minder om \u003ca href=\"\/collections\/perlehyacinter\"\u003eperlehyacinter\u003c\/a\u003e. Selvom navnet antyder det, er drueliljen faktisk ikke en lilje. Den hører til aspargesfamilien ligesom \u003ca href=\"\/collections\/hosta\"\u003ehosta\u003c\/a\u003e og \u003ca href=\"\/collections\/liljekonvaller\"\u003eliljekonvaller\u003c\/a\u003e og stammer fra skove og skråninger i Østasien.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eDerfor vælger mange drueliljer til skyggen\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eDrueliljen beholder bladene vinteren over, og det adskiller den fra mange andre \u003ca href=\"\/collections\/stauder\"\u003estauder\u003c\/a\u003e. Det gør den til en god \u003ca href=\"\/collections\/bunddaekkende-stauder\"\u003ebunddækkestaude\u003c\/a\u003e og kantplante, der giver struktur i bedet, også når resten af haven hviler. Højden ligger typisk på 20-40 cm.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eBlomstringen kommer sent på sæsonen, hvor der ofte ikke sker så meget i skyggebedet, og de små aks er populære hos de sidste bier og humlebier.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eEfter blomstringen kan der komme små, sorte bær, som bliver siddende på planten et stykke ind i efteråret.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDruelilje bliver som regel ikke angrebet af snegle, hvilket gør den til et godt valg i skyggebede, hvor mange andre planter ofte bliver spist. Skulle sneglene alligevel finde vej, kan du tage et kig på vores \u003ca href=\"\/collections\/sneglefaelde\"\u003esneglefælder her\u003c\/a\u003e.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eSådan trives liriope\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eLiriope trives i skygge, halvskygge og sol i en veldrænet jord. Den klarer sig også i en lidt tørrere skygge under træer, når den først er etableret, men blomstrer mest i let skygge eller sol. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eKlip de gamle blade ned helt tidligt om foråret, før de nye skud kommer frem, så bliver tuen frisk og tæt igen. I kolde vintre kan det være en fordel at dække planten med et lag blade.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDruelilje breder sig langsomt, og efter nogle år kan du dele tuerne i foråret. Så får du nemt flere planter, hvis du vil forlænge en kant eller fylde et bed ud.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDruelilje passer godt langs stier og forrest i skyggebedet sammen med andre \u003ca href=\"\/collections\/stauder-til-skygge\"\u003eskyggestauder\u003c\/a\u003e som f.eks. \u003ca href=\"\/collections\/bispehue\"\u003ebispehue\u003c\/a\u003e, \u003ca href=\"\/collections\/alunrod\"\u003ealunrod\u003c\/a\u003e og \u003ca href=\"\/collections\/hoestanemoner\"\u003ehøstanemoner\u003c\/a\u003e.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDen står også fint som \u003ca href=\"\/collections\/stauder-til-krukker\"\u003ekrukkestaude\u003c\/a\u003e sammen med \u003ca href=\"\/collections\/slangeskaeg\"\u003eslangeskæg\u003c\/a\u003e, en anden lav og græslignende staude.\u003c\/p\u003e\n\u003ch2\u003eKøb drueliljer hos Bland Selv Frø\u003c\/h2\u003e\n\u003cp\u003eVores drueliljer fås med forskellige blade og blomsterfarver, så du kan vælge mellem helt grønne typer, der giver et roligt udtryk, og typer med stribede blade i gule eller hvide nuancer, der lyser mere op i skyggen.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003ePlant gerne flere sammen i en række langs en sti eller forrest i et bed, så får du et tæt og ensartet bånd af grønt fra den ene ende til den anden. \u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eLeder du efter flere stauder til de skyggefulde steder, kan du blandt andet kigge videre blandt vores \u003ca href=\"\/collections\/lave-stauder\"\u003elave stauder\u003c\/a\u003e, \u003ca href=\"\/collections\/hoeje-stauder\"\u003ehøje stauder\u003c\/a\u003e eller \u003ca href=\"\/collections\/efteraarsblomstrende-stauder\"\u003eefterårsblomstrende stauder\u003c\/a\u003e. \u003c\/p\u003e","products":[],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0629\/0076\/4924\/collections\/druelilje.jpg?v=1791454542","url":"https:\/\/blandselvfroe.dk\/collections\/druelilje.oembed","provider":"Bland Selv Frø","version":"1.0","type":"link"}