Frøviden

Såning af squash

Såning af squash - Bland Selv Frø

Sådan sår du squash

Du kan så squash både i drivhuset og i køkkenhaven. Det er en nem begynder-grøntsag, hvis du først lige er begyndt at få grønne fingre. Squash kræver egentlig kun nok vand og plads til at kunne vokse. Mere skal der ikke til, før du får de lækreste, hjemmedyrkede squash direkte fra køkkenhaven.

Vi anbefaler at forspire squash frø i slut marts eller april, hvis du ønsker at dyrke squash i drivhuset. Ellers kan du forspire squash frøene i slut april eller maj, hvis du ønsker at give dig i kast med at dyrke udendørs. Squash tåler ikke frost, og derfor er det en grøntsag, der forspires i foråret og høstes i sommerperioden.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst sår squash frø.

Hvornår kan man så squash?

Du kan så squash i både drivhus og i køkkenhaven alt efter, hvad du ønsker. Vil du dyrke squash i drivhuset, skal de forspires i april og omplantes i maj, så planterne får mere plads at vokse på. Ønsker du at komme i gang med køkkenhave og så dine squash der, så skal du vente en måned mere. Her bør du i stedet først omplante i slut maj eller i juni afhængig af såtidspunktet. Det er vigtigt, at planterne har nok med plads for, at de trives.

Squash kræver masser af varme og sol, så det er vigtigt at plante dem et sted, hvor de får rigeligt med sollys. En anden forudsætning for at squashene trives er, at de ikke tørrer ud og får nok vand og plads til at vokse.

  • Du bør så dine squash frø i en dybde på ca. 2,5 cm i rækker med en rækkeafstand på ca. 140 cm og en planteafstand på 60 cm. Det lyder måske af meget, men det er vigtigt for, at squashene trives bedst.
  • Brug gerne såjord eller jord med god næring, så frøene kan spire
  • Squash frøene skal sås i sol med mulighed for halvskygge, og gerne vandes regelmæssigt

Pleje af squash

Noget specielt ved squash er, at de får både han- og hunblomster. Bierne hjælper med bestøvningen, så hunblomsten kan vokse sig til squash. Det er nemlig hunblomsten, der betyder, at der kommer squash, mens hanblomster blot forbliver blomster. Det er dog en god idé at fjerne blomsterne, så planten bruger sin energi på at vokse. Bare rolig, der kommer flere blomster endnu.

Du skal hovedsageligt bare være opmærksom på, at dine squash får nok vand og rigeligt med plads til at vokse.

Høst af squash

Ligesom med agurker kan du høste squash fra planterne, når de har fået en vis størrelse hen over sommeren. De små squash er dog de bedste, da de har en helt speciel smag, men det betyder ikke, at du ikke kan nyde de større squash. Det er dog vigtigt, at du får høstet de sidste squash, inden nattefrosten kommer.

Mad med squash

Squash er en alsidig grøntsag, der kan bruges i en bred vifte af lækre madretter. Den milde smag og sprøde tekstur gør squash til en favorit i køkkenet. Her er nogle populære måder at tilberede squash på:
  • Squashpasta: Skær squash i tynde strimler eller brug en spiralizer til at lave "zoodles" (zucchini-nudler). Disse kan bruges som erstatning for almindelig pasta i pastaretter og serveres med din foretrukne sauce.

  • Grillet squash: Skiver af squash marineret i olivenolie, hvidløg og friske krydderurter og derefter grillet til de er møre og let ristede. En simpel og velsmagende side ret.

  • Bagt squash: Fyld squashhalvdele med en blanding af quinoa, grøntsager og ost, og bag dem i ovnen indtil de er gyldne og boblende.

  • Squashgratin: Skiver af squash lagt i lag med løg, fløde og ost, bagt i ovnen indtil de er lækre og cremede.

  • Squashsuppe: Blendet squash med løg, hvidløg og grøntsagsbouillon til en cremet suppe, der kan serveres varm eller kold.

  • Stegt squash: Skiver af squash stegt i olivenolie med hvidløg og urter, indtil de er møre og let brune.

Disse er blot nogle få eksempler på, hvordan squash kan berige dine måltider med smag og ernæring. Det er en alsidig grøntsag, der passer til enhver smag og enhver diæt. Køb økologiske squash frø her.

Tidligere
Hvorfor vokser mine spirer ikke?
Næste
Såning af solsikker - Sådan gør du