
Vandmelon frø
- Fremhævet
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Vandmelon frø
Vandmelon er en uundværlig sommerfavorit med sin søde, forfriskende smag og saftige konsistens. Med vores vandmelon frø kan du nemt dyrke dine egne lækre vandmeloner – enten på friland eller i drivhus.
Hvad er vandmeloner?
Vandmelon er en saftig frugt med en lækker sødme og et højt vandindhold, der gør den virkelig forfriskende. Den stammer oprindeligt fra det sydlige Afrika og tilhører Cucurbitaceae-familien, som også inkluderer græskar og agurker. Vandmelonen er kendt for sin store størrelse, grønne ydre skal og den lyserøde eller røde, saftige indre. Den har været en populær sommerfrugt i mange århundreder, og måske du selv har minder fra barndommen med vandmelon?
Dyrkning af vandmelon
Vandmelon dyrkning kræver en varm og lang vækstsæson, og derfor bør frøene forspires for at sikre, at de får en god start. Når planterne har fået en solid rodudvikling og vejret tillader det, kan de udplantes i drivhus eller på friland.
Sådan sår du dine vandmeloner
Forspiring: Start frøene indendørs eller i et drivhus 3-4 uger før udplantning. Så frøene ca. 1 cm dybt i små potter med en let jordblanding. Sørg for at holde dem varme (22-25°C) for at sikre en god spiring.
Udplantning: Når temperaturen stabilt er over 18°C, kan du plante dine vandmelon planter ud i drivhus eller på friland. Sørg for en solrig placering og god afstand mellem planterne (ca. 1,5 meter). Dyrkning af vandmelon i drivhus giver mulighed for at forlænge vandmelon sæsonen og sikre optimale betingelser, selv i et køligere klima.
Vanding: Hold jorden jævnt fugtig, men undgå overvanding.
Pleje: I de tidlige stadier kan det være en god idé at beskytte frøplanterne mod skadedyr og ekstreme vejrforhold. Når frøplanterne har udviklet to rigtige blade, kan du tynde ud, så der er tilstrækkelig plads til, at de kan vokse sig store og sunde. Senere i vækstsæsonen, når vandmelonplanterne udvikler frugter, kan det være nødvendigt at give støtte til de tunge frugter for at forhindre dem i at trække planterne ned.
Høst: Afhængigt af sorten kan vandmeloner høstes, når de lyder hule, når du banker på dem, og skrællen begynder at ændre farve. Klip dem forsigtigt af med en beskæringssaks.
Et godt tip kan være, at forvarme frøene inden såning. Placer frøene mellem fugtige papirhåndklæder og lad dem forvarme ved stuetemperatur i et par dage. Dette hjælper med at stimulere spiringen.
Dyrk vandmelon med vandmelon frø fra Bland Selv Frø
Forestil dig at træde ud i haven en varm sommerdag og plukke en saftig vandmelon, som du selv har dyrket. Med vores vandmelon frø kan du skabe din egen lille smagsoplevelse, der sender tankerne mod solrige dage og hyggelige øjeblikke.
Dyrkning af vandmelon er en fantastisk måde at bringe mere glæde og variation ind i haven eller drivhuset, og intet slår følelsen af at skære en hjemmedyrket vandmelon op
Vi glæder os til at inspirere dig med vores udvalg af frø!