Blomsterfrø i haven er både godt for insektlivet og for øjet, når blomsterne først begynder at spire i de flotteste farver. Blomster i haven giver pollen og nektar til sommerfugle, bier og andre insekter. Vidste du, at når du skaber gode levevilkår for insekter, så vil fuglelivet i haven også komme til? Det kan altså nærmest kun gå for langsomt med at få sået dine yndlingsblomsterfrø. Vi kan i hvert fald ikke komme på en eneste grund til ikke at komme i gang med at så blomsterfrø.
Såning af blomster
De fleste blomsterfrø skal sås om foråret. En af fordelene ved at så dine blomsterfrø om foråret er, at risikoen for at de bliver spist af fugle er mindre og for at de går til, hvis de bliver meget fugtige. Du skal dog være opmærksom på jordtemperaturen, der gerne skal ligge på 10-12 grader og op. Det danske forårsvejr varierer dog en del fra år til år, så det kan være svært at sige, præcis hvornår din jord er klar til såning af blomsterfrø. Dog vil du som udgangspunkt kunne så dine blomsterfrø fra april - juni måned.
Vi har gjort det nemt for dig, så vi har skrevet information under hver enkelt blomstersort. Det betyder, at du nemt kan se, hvornår du skal så dine blomsterfrø, og hvornår de spirer. Du får også information om, planteafstand, plantehøjde, sådybde og den position, som det givne blomsterfrø skal stå i. Med andre ord får du al den viden, som du skal bruge, for at komme i gang med at så dine yndlingsblomster.
Forspiring af blomsterfrø
Det kan være en fordel, at du forspirer dine blomsterfrø. På den måde giver du de bedste forudsætninger for, at blomsterfrøene går fra frø til blomst. Vi har skrevet et blogindlæg, så du bedst muligt bliver klædt på til selv at kunne forspire dine blomsterfrø. Er du sikker på, hvordan du forspirer, så anbefaler vi, at du læser blogindlægget.
Pleje af blomster i haven
Pleje af dine blomsterfrø og blomster er minimal, når du først har sået dine blomsterfrø. De første 4 uger anbefaler vi dog, at du sørger for at vande dine blomsterfrø, hvis jorden er tør. Sørg også for at fjerne ukrudt, så de ikke “overtager” dit fine blomsterbed. Det var vist det - så er det bare med at nyde synet af dine nye, flotte blomster og det insektliv, der medfølger.
Hvad kan du bruge blomster fra haven til?
Det er nærmest kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan bruger blomster fra haven til. Du kan lave de fineste buketter til bordet med blomster fra haven. Buketterne vil også være fine som værtindegaver, når du er ude. Hjemmelavede buketter viser personlighed, og så er der noget over blomster fra haven kontra buketter, man køber, der er bundne. Du kan også eksperimentere med pressede og tørrede blomster, som du kan indramme og hænge op i stuen eller hvor du lige synes, de passer ind.
Nu vil vi bare sige - Held og lykke med dit blomsterbed!
Du kan se udvalget af vores blomsterfrø her.