Jord

trustpilot

1-2 dages levering fra 39 kr.

trustpilot

+600 femstjernet anmeldelser på Trustpilot

trustpilot

Nem betaling med MobilePay

Kategorier

Beklager, der er ingen produkter i denne kollektion

Sorter efter
  • Fremhævet
  • Bestsellere
  • Alfabetisk, A-Å
  • Alfabetisk, Å-A
  • Pris, lav til høj
  • Pris, høj til lav
  • Dato, ældre til nyere
  • Dato, nyere til ældre

Jord 

Jord er en essentiel del af enhver have, og det er afgørende for, at dine planter kan vokse sundt. Hos Bland Selv Frø tilbyder vi et bredt udvalg af jordtyper tilpasset forskellige blomstrende og spirende projekter - både indendørs og udendørs. Uanset om du har brug for jord til stueplanter, såjord eller jord til din have og dit drivhus, har vi nøje udvalgte produkter, der sikrer at dine planter får de bedste vækstbetingelser. Når du går i gang med dine projekter, er det vigtigt at finde den rigtige jord. Eksempelvis har vi pottemuld til indendørs planter og højbedsmuld til dine højbede.

Hvad er jord, og hvad består jord af?

Jord er en naturlig blanding af forskellige materialer, der tilsammen skaber det perfekte fundament for dine planter. Den indeholder alt det, dine planter har brug for, såsom næringsstoffer og vand, hvilket gør det muligt for rødderne at vokse sig stærke. Over tid dannes jord gennem en naturlig proces, der giver den sin næringsrige struktur. Jordens kvalitet er afgørende for, at dine planter kan trives og vokse – fra blomster og potteplanter til grøntsager og krydderurter.

Hvordan dannes jord?

Jord dannes over tid ved en naturlig proces, hvor klipper og sten nedbrydes til mindre partikler gennem påvirkninger fra vejr, vind og vand. Denne nedbrydning kombineres med organisk materiale, som døde planter og dyr, der bliver til det, som man kalder humus. Det er en næringsrig del af jorden. Jordens struktur og sammensætning udvikles langsomt og påvirkes af klimaet og miljøet. Det er det, der resulterer i forskellige typer jord, såsom sandjord, lerjord eller muld - afhængigt af området.

Hvilken jord skal jeg vælge?

Køb af jord til dine haveprojekter, handler om at finde den bedste jord til netop dine planter. Uanset om du planter i udendørs bede, krukker på terrassen, drivhuset eller skal omplante dine nye stueplanter i potter, vil det rette jordvalg gøre en stor forskel for dine planters vækst og trivsel.

Der findes mange fantastiske jordtyper, der er nøje sammensat til forskellige behov. For eksempel er højbedsmuld fuld af næringsstoffer, der hjælper dine grøntsager og krydderurter med at vokse sundt og stærkt, mens såjord er lettere og perfekt til at give frø de bedste betingelser for at spire. Ved at vælge den jord, der passer til netop dit projekt, kan du skabe de optimale rammer for en sund spiring, flot blomstring eller en rig høst i dine højbede.

Vores udvalg af jordprodukter

Hos Bland Selv Frø tilbyder vi en række jordprodukter, der er nøje udvalgt for at sikre dine planter de bedste vækstbetingelser. Vi har samlet et udvalg, der dækker over: 

Jordforbedring

Dette er ideelt til at optimere både strukturen og næringsindholdet i din jord, hvilket giver dine planter et solidt fundament for vækst. Ved at tilføje jordforbedrende produkter kan du sikre, at jorden holder bedre på fugten og får en forbedret evne til at dræne overskydende vand. Dette giver rødderne bedre betingelser for at udvikle sig og optage de næringsstoffer, de har brug for. Uanset om du dyrker i bede eller potter, vil dette produkt skabe sundere, stærkere planter.

Plantesække

Dette er en nem løsning fyldt med næringsrig jord, der giver dine planter et godt udgangspunkt for vækst. De er perfekte til drivhuset, terrassen eller som jord til plantekasser, da de er nemme at placere og indeholder alt, hvad dine planter behøver for at trives. I den er der kompost jord, da den blandt andet består af komposteret plantemateriale. De sikrer optimal dræning og en stabil næringsforsyning, hvilket giver sunde planter og en god høst, uanset om du dyrker grøntsager, krydderurter eller blomster.

Planteskolejord

Denne type af jord er en alsidig have jord, der er velegnet til både udendørs planter og drivhuse. Denne jord giver optimal støtte til planter i højbede, blomsterkummer, krukker og altankasser. Denne plante jord har en perfekt balance af næringsstoffer og dræning, hvilket fremmer stabil vækst og sunde rødder. Det er en fremragende jord til dem, der ønsker at sikre flotte og stærke planter gennem hele vækstsæsonen.

Pottemuld

Denne type af muld er specielt sammensat til indendørs planter, så de får den rette mængde næring og dræning i potter og krukker. Den lette og luftige struktur i mulden sikrer, at rødderne får tilstrækkelig ilt og undgår overvanding. Denne muld hjælper stueplanterne med at trives over længere tid, da den bevarer en god balance mellem fugt og luft. Det er den ideelle jord til indendørs planter.

Højbedsmuld

Denne type af muld er designet specifikt til højbede og er den perfekte jord til højbed med krydderurter, grøntsager og blomster. De kan også benyttes som jord til køkkenhave. Denne jordtype er rig på næringsstoffer og har en fremragende dræningsevne, hvilket er vigtigt for planter i højbede, da de ofte har brug for en let jord med god gennemstrømning af vand. Denne muld sikrer, at dine planter får de bedste betingelser for at vokse stærkt og sundt, samtidig med at den holder på fugten, hvor det er nødvendigt.

Såjord

Denne jordtype er en let og luftig jordblanding, der er specielt designet til at give frø de bedste forudsætninger for at spire. Dens lave næringsindhold forhindrer, at frøene bliver overgødet for tidligt, hvilket gør den perfekt til frøsåning og prikling. Denne type af jord giver rødderne mulighed for at udvikle sig stærkt fra starten, samtidig med at den holder på fugten uden at blive for kompakt. Det er det ideelle valg, når du vil sikre en sund og stabil spring.

Hvad er forskellen på jord, muld, spagnum og kompost?

Jord, muld, spagnum og kompost er tre forskellige typer produkter, som alle bruges til plantevækst, men de har hver deres særlige egenskaber. 

Jord er en generel betegnelse for en naturlig blanding af mineraler, organisk materiale, vand og luft, som bruges til at dyrke planter. Jordens funktion er ikke kun at holde planten fast med rødderne, men også at give den de nødvendige næringsstoffer, som den har brug for til at vokse og trives. Det kan variere meget i sammensætning alt efter, hvor det kommer fra. For eksempel kan jord i skovområder være mere rig på organisk materiale sammenlignet med jord i ørkenområder, der primært består af sand og har en lavere næringsværdi. Det er netop disse variationer, der gør, at jord kan tilpasses forskellige planter og dyrkningsbehov. Desuden spiller jordens pH-værdi en vigtig rolle, da nogle planter trives bedst i sur jord, mens andre foretrækker neutral eller basisk jord.

Muld er en særlig type jord, der er kendt for sit høje indhold af organisk materiale og sine fantastiske egenskaber som jordforbedrende. Muld består af nedbrudt organisk materiale, såsom planterester, blade og kompost, hvilket gør den næringsrig og ideel til at fremme plantevækst. Det høje indhold af humus i muld forbedrer jordens struktur ved at gøre den lettere og mere porøs, hvilket tillader rødderne at trænge lettere ned i jorden og samtidig hjælper med at holde på fugten. Muld er særligt nyttig i havearbejde og landbrug, da den forbedrer jordens frugtbarhed over tid, samtidig med at den tilfører en stabil forsyning af vigtige næringsstoffer til planterne. Den hjælper også med at binde kulstof i jorden og fremmer mikroorganismernes aktivitet, hvilket skaber et sundt og levende økosystem i jorden.

Spagnum er et organisk materiale, der dannes i moser, og det bruges ofte til at forbedre jordens struktur og evne til at holde på vand. Det har et lavt næringsindhold, men er populært i plantejord, især til surbundsplanter, da de trives i sur jord med lavere pH-værdi. Spagnumfri jord er et miljøvenligt alternativ til spagnum jord, da det ikke udtømmer naturlige ressourcer. 

Kompost er et organisk materiale, der nedbrydes og omdannes til en næringsrig jordforbedrer. Det består typisk af planteaffald som blade, græs, grøntsagsrester og andre organiske materialer, der gennem en naturlig nedbrydningsproces bliver til en mørk og muldrig masse. Kompost er rig på næringsstoffer og bruges ofte til at forbedre jordens frugtbarhed og struktur. Den tilføjer livsvigtige mikroorganismer til jorden og hjælper med at forbedre både dræning og fugtniveauet. 

Alt efter hvilke planter du skal plante, er der forskel på, hvilken type af jord du skal bruge, og dermed indholdet i jorden.

Køb dit jord hos Bland Selv Frø

Hos Bland Selv Frø har vi et bredt og nøje udvalgt sortiment af jord i højeste kvalitet, som er perfekt til ethvert haveprojekt. Vi forstår, hvor vigtigt det er at give dine planter de bedste betingelser. Vores sortiment indeholder derfor forskellige jordtyper og jordprodukter, der er tilpasset forskellige behov. Uanset om du skal bruge blomster jord, jord til planter, jord til krukker eller jord til din køkkenhave, så har vi præcis det, som du skal bruge!