Økologisk broccoli
Frøviden

Såning af broccoli - Sådan gør du

Sep 12, 2022

Du kan nemt så broccoli i køkkenhaven, hvor du får en fantastisk grøntsag fyldt med vitaminer og smag.

Du kan begynde at forspire broccoli frø fra marts-juni og omplante dem fra april-august i køkkenhaven. Her kan du læse mere om, hvordan du forspirer og bedst kommer i gang med at så frø. Faktisk er broccoli overraskende nem at dyrke. Man skulle måske ikke tro det, men er du nybegynder i køkkenhaven, kan du også sagtens give dig i kast med at så broccoli.

Broccoli er hovedingrediensen i en skøn broccolisalat, men du kan også nyde broccoli i forskellige pastaretter, risretter eller i tærter som supplement. Du kan læse flere af vores opskrifter, hvor du kan dine hjemmedyrket broccoli her

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du bedst sår broccoli frø.

Sådan sår du broccoli

Måske det lyder besværligt og svært, at du skal forspire dine broccoli frø, men det er det faktisk ikke. En del frø skal forspire, og det gør egentlig bare, at du giver dine broccoli de bedste forudsætninger for at spire og vokse.

Som udgangspunkt tåler broccoli, som så mange andre grøntsager og afgrøder, ikke frost. Derfor anbefaler vi også, at du venter med at omplante dine spirer til, der ikke længere er nattefrost - og derfor er omplantning fra april - august, hvor temperaturen ofte er lidt varmere.

Sørg for ikke at så for mange broccoli frø ad gangen. Det resulterer nemlig i, at du ender ud med en stor mængde broccoli, der skal høstes på samme tid. Spred i stedet perioden ud og nyd frisk, økologisk broccoli over en længere periode.

Når du omplanter dine broccolispirer, skal de sås i rækker i en dybde på cirka 0,5 cm med en rækkeafstand på 75 cm og en planteafstand på 50 cm.

OBS: Vær opmærksom på, at hvis du tidligere har dyrket broccoli (eller kål for den sags skyld) i haven, skal der går otte år, før du kan dyrke kål og broccoli der igen. Det er simpelthen fordi, at der er stor risiko for kålbrok, hvis du planter samme sted inden for få år. Kålbrok er en sygdom, der vil give broccoliplanten misvækst og svulster på rødderne. Helt enkelt skal du altså plante dine broccoli frø/-spirer et andet sted end sidste år.

Pleje af broccoli

Når du dyrker broccoli, skal du sørge for, at de får rigeligt med vand og gødning. Noget andet, du skal være opmærksom på, når du dyrker broccoli er, at ukrudt omkring broccolien vil “stjæle” dens nærig, så sørg for at holde ukrudtet væk fra dit bed i køkkenhaven.

Høst af broccoli

Dine broccoli vil være klar til høst efter cirka 65-70 dage, alt efter hvornår du har sået dem. Høstperioden er dog fra juli - oktober, så har du spredt såningen ud, kan du nyde broccolien over en længere periode. Du skal dog holde godt øje med broccolien i høstperioden. Broccoli skal høstes, inden den går i blomst, og den bliver uspiselig. Derfor er det en god idé at tjekke din broccoli et par gange i ugen.

Mad med broccoli

Broccoli er en alsidig grøntsag, der tilføjer både smag og ernæring til en række forskellige madretter. Den kan dampes let og serveres som en sund side ret med lidt smør og citronsaft. Broccoli kan også bruges i pasta retter som fettuccine Alfredo eller i omeletter og quiches for at tilføje en sprød tekstur og en mild, nøddeagtig smag. Broccoli fungerer godt i wokretter med kylling eller oksekød, og dens knasende konsistens giver en dejlig kontrast til de bløde saucer. Endelig kan den også bages i ovnen med lidt olivenolie, hvidløg og parmesan for at lave en lækker og sund snack.

 

Med dette i mente er der vist kun tilbage at sige - Held og lykke med dit broccoli-projekt!


Køb økologiske broccoli frø her.