køkkenhave højbed
Frøviden

Hvordan laver man en køkkenhave i højbedet?

Oct 07, 2022

Måske du allerede har anskaffet dig nogle fine højbede, eller måske det er din plan at gøre. Uanset hvad, så er der nogle ting, du skal overveje og tage stilling til, inden du giver dig i kast med at lave en køkkenhave i højbedet:

  • Placering af højbedet: Hvor skal det stå, og hvad med størrelsen?
  • Valg af planter: Hvilke planter er bedst at dyrke i højbedet?
  • Pasning og pleje: Hvordan passer og plejer du dine grøntsager i højbedet, og er det forskelligt fra køkkenhaven på friland?

Placering af højbedet

Der gælder det samme ved dyrkning af grøntsager i højbed, som der gør ved køkkenhaven på friland - sørg for at placere højbedet et sted, hvor planterne kan få rigeligt med sol. Jo mere sol, jo bedre. Du kan med fordel anskaffe dig højbede med hjul, så er de nemme at rykke rundt, hvis du ombestemmer dig i forhold til placering, men også i forhold til solen. En fordel ved at dyrke grøntsager og planter i højbedet er, at du selv vælger, hvilken type jord, dine grøntsager skal gro i, hvor næringsrigt jord vil være det bedste at vælge.

Valg af planter til højbedet

Der er som sådan ikke grænser for, hvad du kan dyrke i højbedet kontra køkkenhaven på friland. Så det handler bare om at vælge dine favoritgrøntsager, dem du elsker at spise, og så dem i højbedet. Dog skal du være opmærksom på, at de grøntsager, der kræver meget planteafstand, ikke altid er optimale i højbedet, her vil køkkenhaven på friland være at foretrække. Er du i tvivl om planteafstand og rækkeafstand, så kan du under hver enkelt grøntsagsfrø se, hvor meget plads netop den grøntsag kræver. Som ved køkkenhaven skal du også være opmærksom på sædskifte, når du dyrker i højbedet. Vi har skrevet et blogindlæg om sædskifte, hvor du kan blive meget klogere på, hvad det går ud på, og hvad du skal være opmærksom på.

Pasning og pleje i højbedet

En fordel ved at dyrke grøntsager i højbedet er, at jorden ikke udtørrer så nemt, som ved køkkenhaven på friland. I varmt og tørt vejr skal du dog være opmærksom på, at du skal vande dine plante, da dine planter vil trives bedst i fugtigt jord. Siderne på højbedet hjælper faktisk med at tilbageholde fugt, hvortil planterne grundet det lille areal vil kaste skygge over jorden, som vil være medvirkende til, at fordampningen mindskes.

En fordel ved at dyrke grøntsager i højbedet er desuden, at det er vanskeligt for ukrudt at gro, da pladsen i forvejen er trængt. Skulle det ske, at der kommer ukrudt, så er det altså nemt at fjerne igen.


Nu vil vi bare sige - Held og lykke med køkkenhaven i højbedet!

Du kan se udvalget af vores grøntsagsfrø her.