Kornvalmue frø

bsf-prisFra 19,95 kr. pr. poseøkologiAltid 100% økologiske frøkonceptPrøv konceptet som +100.000 andre
Ryd alle
0 produkter

Du ser 0 ud af 0 produkter

Du har set alle 0 produkter


Kornvalmue frø

Kornvalmue (Papaver rhoeas) er den vilde valmue, som mange kender fra marker, vejkanter og blomsterenge. Det er en enårig sommerblomst, der bliver omkring 30 til 70 cm høj, med tynde, hårede stængler og papirtynde kronblade, der folder sig ud fra en nikkende knop.

Den vilde form er stærk rød med en mørk plet i midten, men der findes også dyrkede sorter og blandinger i mange andre nuancer, fra hvid og lyserød til dobbelte og mere pastelfarvede typer. Hver enkelt blomst holder kun få dage, men planten sætter mange knopper og blomstrer derfor i flere uger i løbet af sommeren.

Og elsker du valmuer ligeså meget som os, så kan du finde flere arter og farver i vore store udvalg af valmue frø her - eller du kan tage et kig på vores valmueplanter her, hvis du er mere til at købe dem som færdige barrødder.

Derfor er kornvalmue frø meget populære

Kornvalmuen giver et vildt og naturligt udtryk, som er svært at få på andre måder. Den passer godt ind i en blomstereng sammen med andre vilde blomster frø, hvor den står smukt mellem blandt andet kornblomster, kamille og klinte. Har du ikke plads til en hel eng, kan du så et lille hjørne eller en stribe langs kanten af køkkenhaven.

Den står også fint i selskab med sine slægtninge, f.eks. lave guldvalmuer foran og høje opiumsvalmuer bagved, så du får valmuer i flere højder.

Blomsterne giver masser af pollen og tiltrækker bier og andre insekter. Kornvalmue sår sig villigt selv, og frøene kan ligge i jorden i mange år og spire, når jorden bliver vendt. Derfor dukker der ofte nye valmuer op de følgende år, uden at du behøver at gøre noget.

Vil du gøre endnu mere for insekterne, kan du give dem et godt sted at bo med et af vores insekthoteller her.

Kornvalmue frø fra såning til blomst

Kornvalmuer sås bedst direkte på voksestedet, da planten danner en pælerod, altså én lang hovedrod, og ikke kan lide at blive flyttet. Du kan så i det tidlige forår eller i efteråret, hvor frøene overvintrer i jorden og spirer tidligt næste forår.

Frøene er meget små, så bland dem gerne med lidt sand, før du drysser dem ud. Dæk dem kun ganske let, eller tryk dem blot ned i jorden, og hold den let fugtig, til de spirer. Kornvalmuen trives i sol og almindelig til mager jord og har ikke brug for gødning.

Køb økologiske kornvalmue frø til blomsterengen

Hos Bland Selv Frø finder du økologiske kornvalmuefrø, som er et oplagt valg til dig, der ønsker at skabe en farverig have med et smukt og naturligt udtryk. Kornvalmue er især kendt for sine karakteristiske, knaldrøde blomster med fine, papirtynde kronblade, der tilfører haven et let udtryk. 

Vil du fylde haven med endnu flere smukke blomster, kan du gå på opdagelse i vores store udvalg af økologiske blomsterfrø her. Du finder også et bredt udvalg af krydderurtefrø og grøntsagsfrø, så du kan skabe en varieret have med både farverige blomster, velduftende krydderurter og lækre grøntsager fra egen have.