Melon frø
- Fremhævet
- Mest relevante
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Dyrk dine egne meloner
Melon (Cucumis melo) er en enårig slyngplante i græskarfamilien og dermed i familie med både agurk og squash. Planten danner lange ranker, der klatrer eller breder sig, og sætter runde til ovale frugter med sødt, saftigt frugtkød.
Der findes mange typer meloner, fra netmeloner med ru skal til de glatte, gule sorter. Fælles for dem alle er, at de er varmekrævende og har brug for en lang, varm sæson for at nå at modne.
Derfor er meloner populære at dyrke
Der er noget helt særligt ved at plukke sin egne modne meloner, og smagen af en solmodnet frugt fra egen have er svær at slå. Netop derfor er meloner blevet en populær udfordring for mange, der allerede dyrker blandt andet tomater og vandmelon i forvejen.
Meloner sætter ofte gule blomster, og planten har både han- og hunblomster. Det er to forskellige typer blomster på samme plante, hvor hunblomsten udvikler frugten efter bestøvning. I et lukket drivhus kan det være nødvendigt at hjælpe bestøvningen lidt på vej med en pensel.
Passer du planten godt med varme, næring og rigelig vanding, får du til gengæld de lækreste søde frugter hen på sensommeren.
Meloner i haven og drivhuset
I vores klima har meloner ofte brug for et drivhus eller en varm, lun plads for at trives. Planten forspires typisk sidst i marts eller i april på en lys vindueskarm, hvor frøene spirer hurtigt ved 18 til 25 grader.
Når frosten er ovre, og jorden er varm, kan planterne sættes ud i drivhuset. Herfra bindes rankerne op, så frugterne får lys og luft. Vil du give melonen det bedste udgangspunkt, kan du starte den sammen med dine andre varmekrævende afgrøder som chili og peberfrugt.
Køb melon frø hos Bland Selv Frø
Her hos Bland Selv Frø finder du flere forskellige økologiske melonfrø, så du kan dyrke dine egne søde og saftige meloner hjemme i haven eller drivhuset. Sortimentet rummer forskellige sorter med hver sin smag, størrelse og modningstid, så du kan vælge den melon, der passer bedst til dine ønsker og dyrkningsforhold.
Er du på udkig efter flere lækre grøntsager til køkkenhaven eller drivhus, kan du tage et kig på vores andre grøntsagsfrø her.
