Skabiose frø
- Fremhævet
- Mest relevante
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Skabiose og enkeblomst frø
Skabiose (Scabiosa), af nogle også kendt som enkeblomst, er en gruppe smukke blomster med et helt særligt udseende. De runde, pudeformede blomster sidder på lange, tynde stængler og er omkranset af fine kronblade, hvilket har givet dem det engelske navn pincushion, altså nålepude.
Skabiose findes i både enårige og flerårige typer. Den enårige populære enkeblomst (Scabiosa atropurpurea) er en klassisk bondehaveblomst i farver fra hvid og lyserød over lavendel til en dyb, næsten sort bordeaux. En anden typer er den flerårige staude-skabiose (Scabiosa caucasica), som vender tilbage sæson efter sæson og blomstrer typisk i blå, lilla og hvide toner.
Fælles for sorterne er de karakteristiske blomster, som kan blive op til omkring 6 cm i diameter, samt en lang og rig blomstring gennem sommeren. Skabiosa er desuden nem at dyrke og derfor et godt valg for både nye og erfarne haveejere.
Derfor er skabiose frø populære
Skabiose er først og fremmest elsket som snitblomst. De lange stængler og de bløde, pudeformede blomster gør den til en smuk del af sommerbuketten, hvor den desuden holder virkelig godt i vasen.
Blomsterne er også fulde af nektar og en sand magnet for bier og sommerfugle. Vil du have mere insektliv i haven, er skabiose frø altså værd at plante, uanset om du vælger en enårig eller flerårig type.
De enårige typer er nemme at holde i blomst hele sæsonen. Klipper du løbende af dem, sætter de nye knopper og blomstrer villigt til hen på efteråret, mens staudetyperne kommer igen af sig selv de følgende år.
Plant enkeblomst frø i haven
Enkeblomster trives bedst på en solrig plads i en veldrænet jord, men tåler også mager og kalkholdig jord. Giv planterne god afstand, så de kan forgrene sig og danne mange blomster.
Frøene kan forspires indendørs i det tidlige forår eller sås direkte på voksestedet fra april til juni, hvor de dækkes med omkring 1 til 2 cm jord. Hold jorden let fugtig, mens frøene spirer.
Skabiose står også smukt sammen med andre sommerblomster i et løst, naturligt bed, og de passer fint sammen med blandt andet kornblomster og honningurt, hvis du vil trække endnu flere bier og sommerfugle til.
Køb skabiose og enkeblomst frø hos Bland Selv Frø
Hos Bland Selv Frø finder du økologiske skabiosefrø, også kendt som enkeblomstfrø, fra hollandske leverandører. Vores udvalg rummer forskellige typer og farver, så du nemt kan finde en sort, der passer til netop din have.
Leder du efter flere gode snit- og bedplanter, kan du kigge videre i vores store sortiment af økologiske blomsterfrø.
