Mikrogrøntkassen med spireskål
Vores mikrogrøntpakke gør det nemt at komme i gang med at dyrke dine egne spirer derhjemme. Vi har samlet fem af de mest populære mikrogrøntsorter sammen med en spireskål – alt, hvad du behøver for at komme godt i gang.
Pakken indeholder 5 poser økologiske frø (sorter kan variere afhængigt af lagerstatus) samt 1 spireskål.
Spireskålen har en diameter på 13 cm og er lavet i glas. Den indeholder en metalrist, som er særligt velegnet til dyrkning af mikrogrønt.
Det kræver hverken grønne fingre eller avanceret udstyr at komme i gang med mikrogrønt – tværtimod!
Du skal blot fordele et tyndt lag frø i din spireskål eller i et spiretårn, og derefter hælde vand i, så det når op til risten og rører ved frøene – så er du godt på vej. Tjek gerne vandet løbende og skift vandet cirka én gang om ugen.
Allerede efter 7–14 dage vil du kunne høste dine første friske og næringsrige spirer – perfekte til alt fra salater og sandwiches til smoothies og pynt.
Mikrogrønt kan dyrkes året rundt
Uanset om det er sommer, vinter, regn eller sol - mikrogrønt trives hele året. Og det bedste er, at de stort set passer sig selv.
Du behøver ikke vente på sæsoner eller have adgang til en have. Mikrogrønt kræver kun vand, frø og et egnet dyrkningssystem som en spireskål eller et spiretårn.
Det gør det muligt at høste friske, næringsrige spirer uge efter uge - uanset vejret udenfor.