Sideritis frø

1-4 hverdages levering fra 39 kr.bsf-anmeldelser4.8 ud af 5 (+3000 anmeldelser)konceptAnbefalet af 100.000+ andre
Ryd alle
0 produkter

Du ser 0 ud af 0 produkter

Du har set alle 0 produkter


Sideritis frø

Sideritis, også kendt under andre navne som bjergte, kortkrone, græsk bjergte og hyrdete, er en flerårig urt, der vokser vildt på tørre, stenede bjergskråninger omkring Middelhavet. Planten danner en lav, busket tue med sølvgrå, filtede blade, og om sommeren skyder den stængler op med aks af små, gule blomster.

Afhængig af art bliver Sideritis typisk mellem 25 og 50 cm høj. Den hører til læbeblomstfamilien ligesom salvie, timian og oregano, og nogle kender den også under navnet græsk bjergsalvie.

Derfor er sideritis frø populære

Sideritis er først og fremmest kendt som teurt. De blomstrende stængler tørres og koges op til en mild, let blomsteragtig og urteagtig te. Samtidig er planten også pæn i haven. De grå blade og gule aks giver et lyst og roligt udtryk, og blomsterne tiltrækker bier i sommermånederne.

Dyrker du selv, kan du høste stænglerne, når de første blomster er sprunget ud, og hænge dem til tørre i små bundter på et luftigt og skyggefuldt sted. Sideritis står fint sammen med andre teurter som f.eks. kamille, og den passer godt ind i et urtebed sammen med andre varmeelskende urter som lavendel.

Vil du have flere urter til tekoppen, kan du også tage et kig på vores samling af urtete frø her.

Så græsk bjergte indendørs 

Sideritis frø forspires bedst indendørs om foråret ved omkring 20 grader. Så frøene i små potter med fin såjord, dæk dem kun med et tyndt lag jord, og hold jorden fugtig, men ikke våd. Spiringen kan være lidt uregelmæssig og tage op til fire uger, så giv ikke op for tidligt.

Når frosten er ovre, plantes sideritis ud på den mest solrige plads, du har. Den trives i mager, veldrænet og gerne kalkholdig jord og tåler tørke godt, når den først er etableret. Våd vinterjord er derimod ofte det, der slår planten ihjel, så undgå lavninger, hvor vandet bliver stående.

Har du en tung jord, kan bjergte med fordel dyrkes i en terracotta potte, hvor vandet nemt kan løbe væk.

Køb økologiske sideritis frø her

Hos Bland Selv Frø finder du økologiske sideritis frø til dig, der gerne vil dyrke din egen græske bjergte. Sideritis er især populær hos dem, der har en tør, solrig plet i haven, hvor andre planter har det svært.

Vil du dyrke mere til tekoppen og køkkenet, kan du finde inspiration i vores store udvalg af økologiske krydderurtefrø her. Og har du plads til mere, finder du også et stort sortiment af grøntsagsfrø og blomsterfrø, så resten af haven også kan byde på friske grøntsager og blomster til bierne.