Galtetand (Stachys)
- Fremhævet
- Mest relevante
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Hvad er galtetand?
Galtetand, også kendt som betonie eller Stachys, er en slægt af flerårige stauder med oprette blomsteraks og ofte hårede blade. Afhængigt af typen blomstrer den fra omkring juni til august, og blomsterne er ofte lyserøde, lilla eller hvide.
Slægten rummer flere typer. Uldden galtetand har blandt andet bløde, sølvgrå og filtede blade, der føles som fløjl, og dyrkes ofte for bladenes skyld. Betonie og andre blomstrende typer har derimod grønne blade og tætte aks af farverige blomster, der står højt over bladene.
Galtetand hører til læbeblomstfamilien ligesom staudesalvie og hestemynte og vokser vildt på enge, skråninger og i skovbryn i store dele af Europa og Asien.
Bløde blade og blomster for bierne
Galtetand er en af de stauder, der både giver noget at kigge på og noget at røre ved. De bløde, sølvgrå blade er populære hos børn der leger i haven, og de lyser op mellem grønne planter i bedet.
Blomsterne bliver flittigt besøgt af bier og humlebier, og uldbier samler endda de bløde hår fra bladene til at bygge rede med. Vil du give insekterne endnu bedre forhold, kan du sætte et af vores insekthoteller op i nærheden.
Galtetand er samtidig nem at have med at gøre og klarer sig godt i tørre perioder, når den først er etableret.
Stachys i haven
Plant stachys i fuld sol eller let skygge i en veldrænet jord. Især de sølvbladede typer bryder sig ikke om at stå vådt, og bladene holder sig pænest i en sandet eller gruset jord. Højden ligger typisk på 20-60 cm med blomsterstænglerne, afhængigt af typen.
Fjern visne blade i foråret, og klip de afblomstrede stængler af efter blomstringen, så holder planten sig pæn. Galtetand breder sig langsomt og kan med tiden deles i foråret.
De sølvbladede typer er gode som bunddækkestauder langs kanter og i grusbede, mens de blomstrende typer står smukt sammen med f.eks. røllike, storkenæb og russisk salvie.
Uldden galtetand kan også bruges som krukkestaude sammen med sommerblomster, hvor de sølvgrå blade giver ro mellem de stærke farver.
Køb galtetand og betonie hos Bland Selv Frø
Galtetand er som udgangspunkt en vinterhårdfør staude, som vi har i forskellige typer, så du kan vælge mellem de bløde, sølvgrå typer til kanter og grusbede og de blomstrende typer til staudebedet. Plant gerne flere sammen, så bladene eller blomsterne danner en tydelig flade.
Leder du efter flere lignende planter til de solrige steder, kan du blandt andet kigge videre i vores udvalg af tørketålende stauder, lilla stauder og lave stauder her.
