Kokardeblomst (Gaillardia)
- Fremhævet
- Mest relevante
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Hvad er kokardeblomst?
Kokardeblomst, også kendt som Gaillardia, er en solelskende flerårig staude med store, margueritlignende blomster i varme farver. Den blomstrer fra omkring juni og helt frem til de første frostnætter, og blomsterne er ofte røde, orange, gule eller tofarvede.
Navnet kommer fra blomsternes farvede ringe omkring midten, der minder om en kokarde, altså et rundt, farvet bånd-emblem. Det latinske navn er givet efter Gaillard de Charentonneau, der var en stor elsker af botanik.
Kokardeblomst hører til kurvblomstfamilien ligesom blandt andet skønhedsøje og solhat og stammer fra prærier og sandede, solrige områder i Nordamerika.
Hvorfor er kokardeblomster så populære?
Kokardeblomst er en af de stauder, der blomstrer længst. Klipper du de afblomstrede blomster af løbende, sætter planten nye knopper hele sommeren og ofte et godt stykke ind i efteråret.
Planten tåler både tørke, varme og en mager, sandet jord. Det gør den velegnet til grusbede, solrige forhaver og bede, hvor mange andre planter har det svært om sommeren.
De åbne blomster er lette at komme til for bier og sommerfugle, og mange typer er også fine som snitblomster, der giver farve i vasen.
Gaillardia i haven
Plant gaillardia i fuld sol i en veldrænet, gerne sandet eller gruset jord. Planten bryder sig ikke om at stå vådt, især ikke om vinteren, og for meget næring kan give slappe stængler og færre blomster. Højden ligger typisk på 25-80 cm, afhængigt af art og sort.
Kokardeblomster kan være lidt kortlivet, især i en fugtig og tung jord. Klip planten ned til omkring 10-15 cm sidst i august eller i begyndelsen af september, så bruger den kræfterne på nye skud nede ved jorden og overvintrer som regel bedre.
Kokardeblomster står smukt sammen med andre tørketålende stauder som f.eks. røllike, russisk salvie og staudesalvie, hvor de varme farver får kontrast fra blå og lilla blomster.
Sammen med lave græsser som lampepudsergræs får bedet et let præg, der minder om prærien, hvor kokardeblomst vokser vildt.
Køb kokardeblomster hos Bland Selv Frø
Kokardeblomsten er en farverig og solelskende staude til dig, der vil have smukke blomster i haven hele sommeren. Den passer ind i både staudebedet, grusbedet og som krukkestaude på terrassen.
Leder du efter flere planter i de samme varme farver, kan du blandt andet kigge videre i vores sortiment af orange stauder, røde stauder og gule stauder her.
