Orientalsk valmue frø

bsf-prisFra 19,95 kr. pr. poseøkologiAltid 100% økologiske frøkonceptPrøv konceptet som +100.000 andre
Ryd alle
0 produkter

Du ser 0 ud af 0 produkter

Du har set alle 0 produkter


Orientalsk valmue frø

Orientalsk valmue, som på latin kaldes for Papaver orientale, er en flerårig staude og en af de største valmuer, du kan dyrke i haven - deraf også navnet kæmpevalmue. Den danner en kraftig tue af grove, hårede blade og sender i forsommeren stive stængler op med store, skålformede blomster, der ofte har en mørk plet ved bunden af kronbladene.

Planten bliver typisk mellem 60 og 100 cm høj, afhængigt af sort. Blomsterne findes i mange farver, men de klare røde og orange toner er nogle af de mest kendte. Efter blomstringen visner bladene ned midt på sommeren, hvorefter planten hviler og ofte sætter nye blade i det sene efterår.

Vil du hellere starte med en færdig barrodsplante, kan du også se vores store udvalg af valmueplanter her.

Derfor elsker vores kunder orientalske valmuer 

I modsætning til enårige valmuer som f.eks. kornvalmuer, opiumsvalmuer og guldvalmuer kommer orientalske valmuer igen hvert år fra samme rod. Når du sår den fra frø, får du mange planter på én gang, og du kan lade dem vokse sig store i et staudebed, hvor de kan stå i mange år.

Frøkapslerne, der står tilbage efter blomstringen, er også flotte og kan klippes og tørres til buketter sammen med andre tørrede blomster. Det kræver dog en smule tålmodighed. Frøsåede planter bruger som regel det første år på at bygge rod og blade, og de fleste blomstrer først fra andet år. Frø fra navngivne sorter giver desuden ikke altid planter, der ligner moderplanten helt i farven.

Du kan med fordel også tage et kig på alle vores forskellige valmue frø her, for at få mere inspiration til farver, størrelser og arter.

Sådan sår du Papaver orientale

Orientalsk valmue danner en dyb pælerod, altså én lang hovedrod, og bør derfor ikke flyttes mere end nødvendigt. Du kan enten så direkte på voksestedet i foråret eller så i små dyrkningspotter, så de unge planter kan sættes ud med hele rodklumpen intakt.

Frøene er meget små og bør kun dækkes ganske let, da de spirer bedst med lidt lys. Brug gerne en fin såjord, og hold den jævnt fugtig, til frøene spirer.

Giv dine planter en solrig plads i veldrænet jord. Da bladene forsvinder midt på sommeren, er det en god idé at plante dem sammen med andre høje stauder, der fylder hullet ud bagefter.

Køb frø til orientalske valmuer her

Hos Bland Selv Frø finder du økologiske orientalske valmue frø, som er et oplagt valg til dig, der ønsker at skabe en farverig og blomstrende have. Orientalsk valmue er især kendt for sine store, iøjnefaldende blomster i smukke nuancer af rød, orange og rosa. 

Og vil du fylde haven med endnu flere farverige blomster, kan du gå på opdagelse i vores store udvalg af økologiske blomsterfrø. Du finder også et bredt udvalg af krydderurtefrø og grøntsagsfrø, så du kan kombinere smukke blomster med aromatiske krydderurter og lækre grøntsager fra egen have.