Guides

Majs sygdomme

De største problemer i majs er ofte majsbrand, fugle, snegle og bladlus - og halvtomme kolber fra dårlig bestøvning. I denne guide får du et overblik over, hvordan du genkender dem, og hvad du kan gøre for at forebygge forskellige sygdomme og skadedyr.

Hvorfor opstår sygdomme i majs?

Sygdomme og skadedyr i majs opstår sjældent tilfældigt. Problemerne hænger tæt sammen med vækstforholdene. Varme, fugt, næring og jordkvalitet skal være i nogenlunde balance. Står planterne for tæt, i våd jord eller med svingende vanding, bliver de hurtigt sårbare.

En sund majsplante er rimelig hårdfør. Det er den stressede plante, der bliver angrebet. Du kan læse mere om vanding af majs her og gødning af majs her, for at blive klogere på disse områder.

Majsbrand (Ustilago maydis)

Majsbrand er nok den mest kendte sygdom i majs. Svampen er for nylig blevet omklassificeret og kaldes nu også for Mycosarcoma maydis. Den danner store, grå eller sorte opsvulmninger på kolber, stængler og blade. Indvendigt er opsvulmningerne fyldt med et sort sporepulver, der spreder svampen videre, når de brister.

Svampen trænger typisk ind gennem sår på planten efter hagl, vind eller skader ved lugning. Stressede planter - særligt under tørke - er mere udsatte. Sporerne overlever i jorden og gamle planterester i flere år.

Sådan forebygger du majsbrand:

Fjern angrebne dele straks og læg dem i skraldespanden, aldrig på kompost.
Undgå at skade planterne ved lugning og pasning.
Brug sædskifte, så majs ikke dyrkes samme sted flere år i træk.
Sørg for jævn vanding, da tørkestress øger risikoen.

Bladplet i majs og andre svampeproblemer

Bladplet i majs viser sig som små, aflange, brune eller grå pletter på bladene. Pletterne vokser og kan få hele blade til at visne nedefra. Svampen spredes i fugtig varme og overlever i planterester i jorden. Forebyggelsen ligner den for majsbrand: fjern angrebne blade, undgå vanding ovenfra, og sørg for god afstand mellem planterne.

Fusarium og kolbesvamp viser sig som rødlige, lyserøde eller hvide skimmelbelægninger på kolberne, ofte i fugtige og regnfulde somre. Angreb starter typisk i enkelte kerner og kan brede sig til større dele af kolben, som efterhånden bliver misfarvet og blød. Udover at ødelægge kvaliteten kan nogle Fusarium-arter danne giftstoffer (mykotoksiner), som gør kolberne uegnede til både menneskeføde og dyrefoder. Angrebne kolber bør derfor altid kasseres og må hverken spises eller gemmes til frø.

Skadedyr i majs

Fugle

Krager, stære og andre fugle er nogle af de største skadedyr i majs. De kan både trække nyspirede planter op for at æde det opblødte frø og hakke huller i modne kolber, så svamp får let spil. Tegnene er tydelige og viser sig som planter trukket op med roden eller kolber med skrællen flosset op i toppen.

Sådan forebygger du fugleskader:

Dæk bedet med fuglenet de første uger efter såning.
Sæt pinde med bånd eller reflekser op i bedet for at skræmme fuglene væk.
Forspir planterne indendørs, så du udplanter større planter, der er mindre attraktive for fugle.

Snegle

Snegle elsker unge majsplanter og kan rydde en række natten over. Tegn på snegle er huller i bladene og sølvagtige slimspor.

Sådan forebygger du snegle:

Saml snegle om aftenen eller tidligt om morgenen.
Brug vores sneglefælde eller læg kobberbånd rundt om bedet.
Hold området rent for affald, brædder og skjulesteder.

Bladlus i majs

Små grønne eller sorte insekter, der sidder i kolonier på de unge skud og på undersiden af bladene. De suger saft og efterlader en klæbrig honningdug, som tiltrækker svamp og myrer. Kraftige angreb kan svække planten og reducere udbyttet.

Skyl dem af med en kraftig vandstråle.
Tiltræk mariehøns og svirrefluer ved at dyrke blomster som morgenfrue og hjulkrone i nærheden.
Ved kraftige angreb kan du kigge på løsninger fra vores produkter indenfor insektfri.

Majshalvmøl (majsborer)

Majshalvmøl, også kaldet majsborer (Ostrinia nubilalis), er et udbredt skadedyr på majs. Larverne borer sig ind i stængler og kolber og laver indvendige gange. Tegnene er små huller med brunt bor-mel ved indgangene, og stænglerne kan knække i vinden ved kraftige angreb.

Larverne overvintrer inde i gamle majsstængler, og voksne møl kommer frem i forsommeren og lægger æg på majsplanterne kort efter. Æggene klækker få uger senere, hvorefter larverne begynder at bore ind.

Sådan forebygger du majshalvmøl:

Fjern og destruer alle gamle majsstængler om efteråret eller tidligt forår, så larverne ikke overvintrer i bedet.
Dyrk ikke majs samme sted flere år i træk.
Er angrebet lokalt, skær de angrebne dele af og læg dem i skraldespanden, ikke på kompost.

Halvtomme kolber og mangelfuld bestøvning

Ikke en sygdom, men et af de mest almindelige problemer er kolber, der kun er fyldt halvt op med kerner. Det skyldes næsten altid dårlig bestøvning. Majs bestøves af vinden, og pollenet fra toppen af planten skal falde ned på silketrådene, der hver især leder ind til én kerne.

Står planterne i en enkelt række eller for spredt, bliver meget pollen blæst væk fra kolberne, og kernerne danner sig ikke. Derfor bør majs altid plantes i en kvadratisk blok på mindst 4 x 4 planter.