Moskusgræskar frø

bsf-prisFra 19,95 kr. pr. poseøkologiAltid 100% økologiske frøkonceptPrøv konceptet som +100.000 andre
Ryd alle
0 produkter

Du ser 0 ud af 0 produkter

Du har set alle 0 produkter


Moskusgræskar frø

Moskusgræskar, som botanisk hedder Cucurbita moschata, er en af de arter, som de fleste dyrkede græskar hører til. Nogle andre populære arter er mandelgræskar og centnergræskar. Det latinske navn moschata henviser til en moskusagtig duft, og det er herfra, at gruppen har fået sit navn.

Fælles for moskusgræskar er det faste, dybt orange kød med en mild og sødlig smag. En af de mest kendte typer er butternut med sin pæreformede frugt og lyse beige skal, men arten rummer også store, flade og dybt ribbede græskar. Skallen bør skrælles før brug, da den ikke bliver mør ved bagning.

Du kan med fordel også tage et kig videre på vores andre græskar frø, hvor du også finder blanddt andet hokkaido græskar frø og spaghettigræskar frø.

Derfor skal du prøve moskusgræskar frø

Moskusgræskar har meget kød i forhold til kernehulrummet, så der er kun lidt spild. Kødet falder ikke fra hinanden under tilberedning og egner sig godt til supper, mos, gryderetter og bagning i ovn. Mange regner det som en af de sødeste og mest smagfulde typer græskar.

En anden stor fordel er holdbarheden. En velmodnet frugt kan ofte holde 2-4 måneder, når den opbevares køligt og tørt, så du kan spise af høsten længe efter, at sæsonen er slut. Derfor hører moskusgræskar faktisk også til de typer, der ofte kaldes vintersquash.

Vil du vide mere om, hvordan du dyrker og passer dine moskusgræskar, kan du læse vores guide til dyrkning af moskusgræskar her.

Cucurbita moschata kræver varme

Moskusgræskar er som regel en af de mest varmekrævende arter og den har brug for en længere sæson for at nå at modne. Frøene forspires derfor tidligere end andre græskar, gerne fra begyndelsen af april, og planterne bør have den lunest mulige plads, f.eks. i et drivhus eller op mod en solvarm mur.

Planterne sætter lange, kraftige ranker og har brug for omkring en kvadratmeter hver. Vend gerne kompost eller organisk gødning i jorden inden udplantning, så næringen rækker hele sæsonen.

Køb økologiske moskusgræskar frø online

Hos Bland Selv Frø kan du købe økologiske moskusgræskarfrø og glæde dig til en høst af smagfulde græskar, der kan bruges i køkkenet langt ind i de kolde måneder. Moskusgræskar er særligt populære for deres søde, nøddeagtige smag og faste, orange frugtkød, der gør dem velegnede til både supper, gryderetter og bagte grøntsager. 

Du kan også udforske vores store udvalg af andre lækre og økologiske grøntsagsfrø og finde nye favoritter til køkkenhaven. Fuldend også haven med aromatiske urter fra vores sortiment af krydderurtefrø og smukke blomster fra vores blomsterfrø, så du får en have med masser af variation og noget at glæde dig over gennem hele sæsonen.