Spaghettigræskar frø
Du ser 0 ud af 0 produkter
Du har set alle 0 produkter
Spaghettigræskar frø
Spaghettigræskar er et aflangt, ovalt græskar med glat skal, som skifter fra lysegrøn til en blank lysegul eller gylden farve, når frugten modner. Frugterne bliver typisk 1-2 kg, og de hører til arten Cucurbita pepo, også kendt som mandelgræskar.
Det særlige ligger i kødet. Hos de fleste græskar er kødet fast og ensartet, men hos spaghettigræskar er det opdelt i lange fibre. Når frugten er bagt, kan du skrabe kødet ud med en gaffel, og det falder af sig selv i tynde tråde, der minder om spaghetti.
Er du på udkig efter flere forskellige sorter, finder du vores store sortiment af græskar frø her, hvor du blandt andet finder hokkaido græskar frø og ufo græskar frø.
Derfor er spaghettigræskar populære
Spaghettigræskar giver noget helt andet på tallerkenen end andre græskar typer. Trådene har en mild og let nøddeagtig smag og bruges ofte som en grøntsagsbase under en sauce, i salater eller som tilbehør. Mange bruger det som et let alternativ til pasta.
Frugterne er desuden til at have med at gøre i størrelsen, og et enkelt græskar rækker ofte til et måltid for et par personer. Spaghettigræskar regnes som en vintersquash, altså en type, der høstes moden med hård skal og kan gemmes. Holdbarheden ligger ofte på 2-3 måneder.
Kan du lide de lyse, gyldne frugter, kan du finde mere inspiration i vores udvalg af andre gule græskar frø her.
Sådan får spaghettigræskar en god start
Spaghettigræskar er ikke så varmekrævende som f.eks. butternut, men planterne tåler ikke frost. Frøene forspires derfor typisk fra midten af april, ét frø pr. potte i god såjord, og planterne kommer ud på en solrig plads, når nattefrosten er væk.
Fordi frugterne ikke bliver alt for tunge, kan rankerne med fordel ledes op ad et kraftigt espalier eller en solid plantestøtte, hvilket sparer plads i bedet. Det vigtigste er at ramme høsttidspunktet, da en frugt, der høstes for tidligt, ikke falder i tråde.
Dyrker du allerede squash, vil du kende meget af plejen og pasningen. Du kan også tage et kig videre på vores specifikke guide til dyrkning af spaghettigræskar her.
Køb dine spaghettigræskar frø her
Har du lyst til at prøve en grøntsag, der skiller sig ud fra de klassiske favoritter? Hos Bland Selv Frø finder du økologiske spaghettigræskar frø, som giver dig mulighed for at dyrke en både spændende og alsidig afgrøde. Spaghettigræskar er især kendt for sit særlige frugtkød, der er et populært alternativ til traditionel pasta, og det kan serveres med alt fra tomatsauce og pesto til grøntsager og krydderurter.
Spaghettigræskar er blot én af de mange spændende afgrøder, du kan dyrke i din egen køkkenhave. Blandt vores økologiske grøntsagsfrø finder du masser af inspiration til nye smagsoplevelser og hjemmedyrkede råvarer.
Du kan også supplere med vores krydderurtefrø, som giver mulighed for at tilføje friske smagsnuancer til dine retter, eller vælge mellem vores mange blomsterfrø, hvis haven også skal fyldes med smukke farver og blomster.

