Auberginer opbevares bedst køligt, men ikke koldt, ved cirka 10-12 °C. Frugten er følsom over for kulde og holder derfor dårligt i et almindeligt køleskab. Frisk holder en aubergine som regel omkring en uge.
Hvor længe holder aubergine sig?
En frisk aubergine kan ofte holde sig 5-7 dage, hvis den opbevares rigtigt. Holdbarheden afhænger af sort, modenhed ved høst og især af temperatur. Hjemmedyrkede auberginer er ofte lidt mere sarte end købte.
Aubergine trives bedst ved kølige, men ikke kolde temperaturer omkring 10-12 °C. Et spisekammer, en kælder eller et viktualierum med stabil temperatur er derfor ofte bedre end køleskabet.
Opbevares auberginer for koldt, under cirka 8 °C, risikerer de kuldeskader. Det viser sig ofte som bløde, vandige pletter og hurtigere nedbrydning. Skal dine auberginer alligevel i køleskabet, så læg den i grøntsagsskuffen, hvor der er lidt varmere, og brug den inden for få dage.
Sådan opbevarer du aubergine fra drivhus
Auberginer fra drivhuset bør ikke ligge i sol og varme efter høst. Tag dem ind og opbevar dem et køligt, mørkt sted.
- Læg dem løst, så luften kan cirkulere omkring frugterne
- Undgå tætsluttende plastposer, hvor fugt hurtigt giver råd
- Hold dem adskilt fra tomater, æbler og bananer
Det sidste punkt handler om ethylen, en naturlig modningsgas, som blandt andet tomater og æbler udskiller. Ethylen fremskynder modningen og får auberginer til at blive bløde hurtigere.
Kan man fryse aubergine?
Ja, men helst ikke rå. Rå aubergine har et højt vandindhold og bliver blød og vandet efter optøning. Frys den derfor først, når den er tilberedt.
- Skær auberginen i skiver eller tern
- Grill, steg eller blancher den kort først
- Lad den køle helt af
- Frys den i portioner i en pose eller boks
Tilberedt aubergine kan ofte holde sig flere måneder i fryseren og er nem at bruge direkte i f.eks. en gryderet eller ratatouille.
Vil du læse mere om aubergine?
God opbevaring er ofte det sidste led i en vellykket aubergine sæson. Vil du følge frugterne hele vejen fra frø til høst, kan vores andre guides også være relevante for dig:
- Dyrkning af aubergine
- Forspiring af aubergine
- Vanding af aubergine
- Gødning af aubergine
- Beskæring af aubergine
- Opbinding af aubergine
- Aubergine planteafstand
- Høst af aubergine
- Aubergine sygdomme
Og mangler du frø til næste sæson, finder du et stort udvalg af økologiske og smagfulde aubergine frø her.
