Hvis du allerede har godt styr på dyrkning af agurker, vanding af agurker og gødning af agurker, står du sandsynligvis med et luksusproblem - nemlig at dine agurkeplanter vokser hurtigt og fylder mere, end du havde regnet med. Her kommer opbinding af agurker ind i billedet!
I denne guide gennemgår vi hvordan opbinding af agurker gribes rigtigt an, især opbinding af agurkeplanter i drivhus, hvor teknikken bruges mest.
Hvorfor er opbinding af agurker vigtigt?
Agurker er naturlige klatreplanter. I naturen ville de krybe hen ad jorden og gribe fat i alt, hvad de kunne. I haven, og især i drivhuset, er det en fordel at få planterne op i højden. Opbinding af agurker sparer plads, giver sundere planter og gør høsten langt nemmere.
Opbinding handler ikke kun om orden og overblik. Det har stor betydning for plantens trivsel og dit udbytte.
Når agurkeplanter bindes op:
-
forbedres luftcirkulationen omkring bladene, hvilket mindsker risikoen for agurkesygdomme som eksempelvis meldug
-
får flere blade adgang til lys, så planten kan producere flere og bedre agurker
-
udnyttes højden i drivhuset frem for gulvpladsen
-
bliver agurkerne mere lige og lettere at høste
Kort sagt, så giver korrekt opbinding af agurkeplanter altså sundere planter og en mere overskuelig dyrkning.
Hvornår skal man starte med opbinding af agurker?
Start hellere for tidligt end for sent. Det er langt nemmere at styre planten fra begyndelsen end at forsøge at rette en sammenfiltret plante op senere.
Du bør begynde opbinding af agurk, når planten er omkring 30-40 cm høj og begynder at hælde til siden. På det tidspunkt er stænglen stadig fleksibel og let at arbejde med.
Den mest effektive metode til opbinding af agurker i drivhus er snore-metoden. Her ledes planten lodret op ved hjælp af en snor, som den snos omkring, efterhånden som den vokser.
Du skal bruge:
-
En solid fastgørelse i drivhusets tag
-
Eventuelt plantepinde til forankring i jorden
-
Vores planteclips kan også være en god støtte til planterne
Sådan opbinder du agurker - trin for trin:
-
Fastgør snoren i toppen
Bind snoren solidt fast i drivhusets tagkonstruktion lige over planten. Den skal kunne bære vægten af en fuldvoksen plante med mange agurker. -
Fastgør snoren ved planten
Lav en meget løs løkke omkring plantens stængel nede ved jorden, under de første blade. Det er vigtigt, at løkken ikke strammer - stænglen bliver tykkere med tiden, og snoren må ikke klemme planten. Alternativt kan snoren bindes fast til en plantepind i jorden ved siden af planten. -
Sno planten om snoren
Tag forsigtigt plantens top og sno den én omgang omkring snoren. Vær nænsom da topskuddet knækker let.
Den løbende vedligeholdelse
Opbinding af agurker er ikke en engangsopgave. I højsæsonen vokser agurker hurtigt, og det kræver løbende opmærksomhed.
-
Hver gang planten er vokset 10-15 cm, skal toppen snos en omgang mere omkring snoren
-
Tjek planterne hver eller hver anden dag i varme perioder
Agurker danner ofte små gribetråde, som i naturen hjælper planten med at holde fast. Når du bruger snore-metoden, er de overflødige og kan klippes af, hvis de griber fat i naboplanter eller skaber rod.
Opbinding hænger sammen med beskæring
Når du binder agurkeplanter op, hænger det tæt sammen med korrekt beskæring. For at holde planten sund og fokusere energien på frugtsætningen knibes sideskud typisk løbende.
Vil du læse mere om dette, har vi lavet en separat guide om beskæring af agurker, hvor teknikken gennemgås trin for trin.
Klar til resten af sæsonen?
Med korrekt opbinding får du et mere overskueligt drivhus og de bedste forudsætninger for en stor høst af sprøde agurker. Opbinding er blot én af de vigtige elementer for at få lækre agurker, og derfor har vi samlet vores bedste guide til dig her:
Og mangler du frø til sæsonen, finder du hos os både agurkefrø og skoleagurkefrø velegnet til dyrkning i drivhus og på friland.
