Bispehue

Bispehue (Epimedium)

holland

Kvalitetsløg og knolde fra Holland

grogaranti

GroGaranti eller pengene retur

Prøv konceptet som +100.000 andre

Filter

Beklager, der er ingen produkter i denne kollektion

Sorter efter
  • Fremhævet
  • Mest relevante
  • Bestsellere
  • Alfabetisk, A-Å
  • Alfabetisk, Å-A
  • Pris, lav til høj
  • Pris, høj til lav
  • Dato, ældre til nyere
  • Dato, nyere til ældre

Hvad er bispehue?

Bispehue, også kendt som Epimedium, er en lav flerårig staude med fine, hjerteformede blade og små, svævende blomster i foråret. Den blomstrer fra omkring april til maj og trives bedst i skygge og halvskygge.

Blomsterne sidder på tynde stængler over bladene og har ofte små sporer, der får dem til at ligne en lille bispehue, hvilket har givet planten sit navn. Farverne er ofte gule, hvide, lyserøde, røde eller lilla.

Bispehue hører til berberisfamilien og vokser vildt i skove og skovbryn i store dele af Asien, Middelhavsområdet og Kaukasus. Hos mange typer er de nye blade rødlige eller bronzefarvede om foråret, og flere får også flotte farver om efteråret.

Derfor er bispehue så populær

Bispehue er en af de bedste bunddækkestauder til skyggen. Den breder sig langsomt og danner et tæt tæppe af blade, der holder ukrudtet nede og ser pænt ud hele sæsonen.

Flere typer klarer sig også i en tørrere skygge under træer og buske, når de først er etableret, og det er et af de steder i haven, hvor mange andre stauder har svært ved at trives.

De små forårsblomster er en kærkommen kilde til nektar for bier og humlebier tidligt på året, og hos de stedsegrønne og halvstedsegrønne typer bliver bladene siddende vinteren over.

Epimedium i haven

Plant epimedium i skygge eller halvskygge i en muldrig jord, der ikke tørrer helt ud. Bladene kan få svidninger i stærk sol, og især det første år bør du vande i tørre perioder. Højden ligger typisk på 20-40 cm.

Klip de gamle blade ned sidst på vinteren eller i det tidlige forår, før de nye blomsterstængler kommer frem. Så kan du bedre se de små blomster, og de friske blade får plads til at folde sig ud.

Bispehue står smukt under træer og buske og langs skyggefulde stier, gerne sammen med andre skyggestauder som f.eks. hosta, kærmindesøster og fjerbregner.

Plant også gerne vintergækker og skovanemoner imellem, så blomstrer haven tidligt på året sammen med bispehue.

Køb bispehue hos Bland Selv Frø

Bispehue er en nem og vinterhårdfør staude til dig, der vil dække jorden i skyggen med flotte blade og fine forårsblomster.

Leder du efter flere forskellige farverige planter, kan du blandt andet kigge videre blandt vores forårsblomstrende stauder, sommerblomstrende stauder elller efterårsblomstrende stauder her.