Løvehale (Phlomis)
- Fremhævet
- Mest relevante
- Bestsellere
- Alfabetisk, A-Å
- Alfabetisk, Å-A
- Pris, lav til høj
- Pris, høj til lav
- Dato, ældre til nyere
- Dato, nyere til ældre
Hvad er løvehale?
Løvehale, også kaldet Phlomis, er en flerårig staude med kraftige, oprette stængler, hvor blomsterne sidder i flere kranse oven over hinanden. Den blomstrer fra omkring juni til august, og blomsterne er ofte gule, lyserøde eller lilla.
Hver blomst har en lille hætte, der minder om en læbe, og kransene sidder tæt omkring stænglen som små etager. Ved foden af planten danner de store, hjerteformede og let filtede blade en tæt bladtue, der hos flere typer holder sig grøn det meste af året.
Det botaniske navn kommer fra græsk og betyder "flamme", fordi de uldne blade før i tiden blev brugt som vande i olielamper
Løvehale hører til læbeblomstfamilien ligesom russisk salvie og hestemynte og stammer fra tørre, solrige skråninger i Sydøsteuropa og Vestasien.
Struktur i bedet hele året
Løvehale er populær, fordi den ser godt ud længe efter blomstringen. Når blomsterne er visnet, bliver de kugleformede kranse siddende på stænglerne og giver bedet en tydelig form helt ind i vinteren, også når der ligger rimfrost eller sne.
Blomsterne er især populære hos humlebier, der er stærke nok til at åbne de hætteformede blomster og nå nektaren. Vil du give dem endnu bedre forhold, kan du sætte et af vores insekthoteller op i nærheden.
Løvehale er samtidig en robust plante, der klarer sig godt i tørre perioder, når den først er etableret, og som ikke kræver meget pasning.
Phlomis i haven
Plant phlomis i fuld sol i en veldrænet jord. Planten tåler en mager jord, men bryder sig ikke om at stå vådt om vinteren. Højden ligger typisk på 80-150 cm med blomsterstænglerne, afhængigt af typen.
Lad de visne stængler stå vinteren over, og klip dem først ned i det tidlige forår, når de nye blade kommer frem. Løvehale breder sig langsomt og danner med tiden en tæt bund af blade, der holder ukrudtet nede.
Løvehale står smukt sammen med andre tørketålende stauder som f.eks. tidselkugle, akantus og staudesalvie, hvor de forskellige blomsterformer giver bedet variation.
Sammen med prydgræsser får bedet et naturligt præg, hvor de stive kranse står flot mellem de bløde strå hele vinteren.
Køb løvehale hos Bland Selv Frø
Løvehale er en vinterhårdfør staude, som vi har i forskellige farver og højder, så du kan vælge frit mellem de lyse gule typer og de mere lyserøde og lilla. Plant gerne tre eller flere sammen, så kransene danner en tydelig gruppe, der ses fra hele haven.
Leder du efter flere lignende planter til de solrige steder, kan du blandt andet kigge videre i vores udvalg af stauder til sol, gule stauder og høje stauder her.
