Marts er måneden, hvor foråret for alvor begynder at kunne mærkes i haven. Dagene bliver længere, solen får mere kraft, og jorden begynder langsomt at varme op. Det betyder, at mulighederne for såning og plantning udvides markant i forhold til både januar og februar – både indendørs, i drivhus og direkte på friland, hvis vejret tillader det.
På denne side får du overblik over, hvad man kan så i marts, og hvad man kan plante i marts, hvis jorden er frostfri og til at arbejde med.
Vil du have en mere detaljeret gennemgang af forspiring, kan du læse vores guide til forspiring i marts eller få et større overblik i vores forspiringskalender.
Grøntsager du kan så i marts
Marts er en af de vigtigste såmåneder i køkkenhaven. Nu kan du både fortsætte med de sorter, der blev startet tidligere, og begynde på mange nye.
Vi anbefaler blandt andet, at du starter med at så:
- Tomatfrø
- Chili frø (sidste chance for tidlig start)
- Peberfrugt frø
- Aubergine frø
- Sellerifrø
- Porrefrø
- Kål frø (hvidkål, rødkål, broccoli, blomkål)
- Salatfrø
Mange af disse starter indendørs eller i drivhus. Ved at så i marts får planterne et solidt forspring, så de er klar til udplantning, når risikoen for frost er ovre.
Du kan finde alle vores sorter i vores store udvalg af grøntsagsfrø, hvor du nemt kan planlægge hele sæsonens køkkenhave.
Grøntsager du kan så direkte på friland i marts
Hvis jorden er frostfri og ikke vandmættet, kan du allerede begynde at så flere kuldetålende afgrøder direkte i haven.
Eksempler på direkte såning i marts:
Rucola og persille er særligt velegnede, da de spirer ved lave temperaturer. Du kan finde flere sorter i vores udvalg af krydderurte frø, som egner sig til tidlig såning.
Er du i tvivl om jordtemperaturen, kan det være en fordel at dække med fiberdug de første uger.
Blomster du kan så i marts
Marts er også en vigtig måned for blomsterhaven. Mange sommerblomster kan nu startes, så du får tidligere blomstring og stærkere planter.
Du kan blandt andet så:
- Løvemund
- Cosmos (stolt kavaler)
- Asters
- Morgenfruer
- Kornblomst
- Tagetes
- Solsikker
- Zinnia
Nogle kan startes indendørs for tidligere blomstring, mens andre kan sås direkte senere på måneden.
Du kan finde inspiration i vores brede udvalg af blomsterfrø, hvis du vil planlægge farver og blomstring gennem hele sommeren.
Hvad kan man ellers plante i marts?
Ud over såning er der også flere ting, du kan plante i marts – afhængigt af vejret.
Hvis jorden er frostfri og til at arbejde med, kan du plante:
- Løg (sætteløg)
- Hvidløg (hvis ikke det blev gjort i efteråret)
- Kartofler sidst på måneden i milde egne
- Barrodsfrugttræer
- Løvfældende buske
- Hækplanter
- Stauder
Plantning bør kun ske i perioder uden hård frost og hvor jorden ikke er vandmættet.
Vil du have det fulde overblik over månedens øvrige haveopgaver, kan du læse vores guide til haven i marts, hvor vi gennemgår klargøring, beskæring og vedligeholdelse.
Kan du ikke vente?
Hvis vejret stadig driller med kulde og frost, kan du holde dyrkningen i gang indendørs med vores mikrogrønt frø.
Mikrogrønt spirer hurtigt og giver friskt grønt på få uger – perfekt mens du venter på, at frilandssæsonen for alvor går i gang.
Få overblik over resten af året
Marts er en af årets mest aktive såmåneder, men sæsonen fortsætter.
Vil du have et overblik over, hvad du kan så og plante i de enkelte måneder?
