Spinat vokser hurtigt og det kræver jævnlig næring, for at undgå at gå i stok. Får planten ikke nok, bliver bladene lyse, væksten langsom, og du ender med et lille udbytte. Gødning af spinat handler om at give planten et godt udgangspunkt og supplere undervejs, uden at overdrive.
I denne guide får du at vide, hvornår og hvordan du skal gøde dine spinat planter, hvor meget de egentlig har brug for, og hvilke tegn du skal kigge efter.
Behøver spinat gødning?
Hvis jorden er godt forberedt inden såning, klarer spinat sig ofte selv et stykke af vejen. Jorden skal dog være næringsrig fra start. Spinat har en kort vækstperiode og når sjældent at bygge et dybt rodnet, der kan hente næring langt nede. Derfor er forarbejdet vigtigt.
Vend gerne veldumpet kompost eller organisk gødning i jorden 2-3 uger før såning. Det giver en jævn frigivelse af næring gennem hele sæsonen og forbedrer jordens struktur og vandholdeevne.
Hvornår skal du gøde spinat?
I de første uger efter spiring behøver spinat ikke ekstra gødning. Spirerne skal først bygge rødder og blade. Når planterne har 4-6 rigtige blade, kan du give et let tilskud, hvis jorden ikke er særligt næringsrig fra start.
Som tommelfingerregel gælder følgende:
- Kompost eller økologisk gødning i jorden inden såning.
- Let tilskud efter 3-4 uger, hvis planterne virker svage.
- Sår du om efteråret, klarer planterne sig ofte fint uden ekstra tilskud.
Hvor ofte og hvor meget?
Spinat er ikke storæder som tomat og agurk. For meget gødning, særligt kunstgødning med højt kvælstofindhold, giver bløde, vandede blade og øger risikoen for, at planten samler nitrat. Hold dig derfor til moderate mængder.
- Flydende gødning: én gang hver 2.-3. uge i halv dosering.
- Kompost som topdressing: et tyndt lag rundt om planterne én gang i sæsonen.
- Kunstgødning: brug det med varsomhed, og det er sjældent nødvendigt til gødning af spinat.
Er du i tvivl om, hvad der passer til dit bed, finder du flere typer gødning her.
Tegn på næringsmangel
Spinat fortæller dig selv, hvis der er noget galt. Hold derfor godt øje med:
- Lyse, gullige blade: ofte kvælstofmangel.
- Svag, langsom vækst: generel næringsmangel eller for kold jord.
- Små, stive blade: planten mangler vand, næring eller begge dele.
- Tidlig stok (når planten skyder blomsterstængel op): kan skyldes stress fra tørke eller næringsmangel, især i varme perioder.
Næring og vand hænger tæt sammen. Når du vander, udvaskes næringsstofferne, og når jorden er tør, kan planten ikke optage dem, selv om de er til stede. Det er en af grundene til, at spinat ofte reagerer bedre på jævnlig vanding end på større doser gødning.
Læs mere om, hvordan du vander bedst i vores guide til vanding af spinat her.
Undgå overgødning
Overgødning kan give bløde blade, der er mere udsatte for bladlus og svampesygdomme. Kombineret med våd jord øger det risikoen for rodproblemer. Vil du vide mere og lære at forebygge, så læs mere i vores guide til spinat sygdomme og skadedyr.
Få mere inspiration
Gødning af spinat er kun én del af det store billede. Der er nogle flere små ting, der kan gøre en stor forskel for både smag og udbytte gennem sæsonen.
Vil du vide mere om spinat, kan disse guides også være relevante for dig:
Og mangler du frø til sæsonen, finder du et stort udvalg af spinat frø her, som både klarer sig godt i drivhus og på friland.
