Frisk broccoli kan ofte holde sig frisk op til syv dage i køleskabet, mens blancheret og frossen broccoli typisk holder otte til tolv måneder. Den taber sødme hurtigere end de fleste grøntsager, så det handler mest om at få den på køl med det samme.
Her på siden får et par metoder og nogle enkelte detaljer, der gør en større forskel, end man skulle tro, for at holde nyhøstet broccoli frisk.
Broccoli i køleskab
Broccoli begynder at ånde sig selv tør, så snart den er skåret af planten. Jo køligere og mere fugtigt den ligger, jo længere holder den på både sprødhed og smag.
- Vask ikke broccolien før opbevaring. Fugt på hovedet fremskynder rådnen.
- Læg den i en perforeret pose eller et fugtigt viskestykke i grøntsagsskuffen.
- Brug den inden for tre til syv dage, mens knopperne stadig er mørkegrønne.
Læg den ikke ved siden af æbler, pærer, tomater eller bananer. De afgiver ethylen, en naturlig modningsgas, og broccoli er rimelig følsom over for dette. Ligger de sammen, gulner knopperne på få dage.
Bliver hovedet gulligt, kan det stadig spises, men smagen er blevet kraftigere og mere kålagtig. Er knopperne begyndt at åbne sig eller er stænglen blevet blød, er den for gammel.
Kan man fryse broccoli?
Ja, og frost er faktisk ofte den bedste løsning på en stor høst. Broccoli bør dog blancheres først. Blancheringen standser de enzymer, der ellers nedbryder farve, smag og struktur i fryseren, og uden det trin bliver broccolien nemt grå og træet i løbet af et par måneder.
- Skær hovedet i buketter på 3-4 cm, og skræl stokken og skær den i skiver. Stokken er lige så god som resten.
- Læg buketterne i koldt saltvand i ti minutter. Hvis du har haft bladlus, så flyder de nemlig op.
- Kog rigeligt vand op, og blanchér portionsvis i tre minutter.
- Tag dem op og læg dem straks i iskoldt vand, indtil de er helt kolde.
- Lad dem dryppe grundigt af på et rent viskestykke, gerne en halv time.
- Frys dem først spredt på en bakke, og fyld dem så i poser, så de ikke fryser sammen i én klump.
Frossen broccoli skal ikke tøs op inden brug. Kom den bare direkte i gryden eller på panden, så bevarer den mest bid.
Hvad med sideskuddene?
De små sideskud, du høster efter hovedet, opbevares på præcis samme måde. De er dog endnu mere sarte, fordi de har mere overflade i forhold til deres størrelse.
Bruger du dem ikke inden for et par dage, er frost det bedste valg. De skal kun blancheres i to minutter, da de er tyndere end buketterne fra hovedet. Læs mere om den løbende høst i vores indlæg om høst af broccoli her.
Bliv også meget klogere på hvordan du dyrker og passer dine broccoliplanter på vores side om dyrkning af broccoli her.
Få inspiration til dine broccoliplanter
Vil du læse mere om broccoli, kan vores andre guides også være relevante for dig:
- Planteafstand for broccoli
- Gødning af broccoli
- Broccoli sygdomme og skadedyr
- Forspiring af broccoli
- Vanding af broccoli
Og mangler du frø til sæsonen, finder du et stort udvalg af økologiske og smagfulde broccolifrø her.
