Syriske roser (Hibiscus syriacus) - Bland Selv Frø

Syriske roser (Hibiscus syriacus)

1-4 hverdages levering fra 39 kr.

4.8 ud af 5 (+2900 anmeldelser)

koncept

Anbefalet af 100.000+ andre

Filter

Beklager, der er ingen produkter i denne kollektion

Sorter efter
  • Fremhævet
  • Mest relevante
  • Bestsellere
  • Alfabetisk, A-Å
  • Alfabetisk, Å-A
  • Pris, lav til høj
  • Pris, høj til lav
  • Dato, ældre til nyere
  • Dato, nyere til ældre

Syriske roser

Syrisk rose, også kendt under det botaniske navn Hibiscus syriacus, er en opret løvfældende prydbusk med store, tragtformede blomster, der minder om de hibiscus, mange kender som stueplanter. Den blomstrer for det meste fra august til september, og blomsterne findes i hvide, lyserøde, lilla og blålige nuancer, ofte med et mørkere øje i midten.

Selvom den hedder syrisk rose, er den ikke en rose. Den hører til katostfamilien ligesom stokroser og katost, og blomsterne har tydeligt samme form. Den stammer oprindeligt fra Østasien og bliver som regel 1,5-3 meter høj med en opret vækst.

Derfor er syriske roser så populære

Syrisk rose blomstrer på et tidspunkt, hvor de fleste andre buske er afblomstret, så den giver nyt liv i haven sidst på sommeren. Blomsterne har et eksotisk udtryk, men busken er mere hårdfør, end mange tror.

De store blomster bliver flittigt besøgt af bier og humlebier, og med et af vores insekthoteller i nærheden giver du dem et hyggeligt sted at bo.

Busken kan også dyrkes som et lille stammetræ, der fylder mindre på jorden og passer fint i en stor krukke på terrassen. Omkring stammen kan du plante andre smukke sommerblomster, så krukken har farve, inden busken for alvor blomstrer.

Hibiscus syriacus i haven

Plant dine syriske roser et solrigt og lunt sted i en veldrænet, næringsrig jord. En plads i læ, f.eks. op ad en sydvendt mur, giver som regel de bedste betingelser og flest blomster.

Syrisk rose springer sent ud om foråret, ofte først i maj eller juni, så bliv ikke nervøs, hvis busken stadig står bar, når de andre buske har fået blade. Unge planter kan med fordel få et lag blade eller grangrene omkring roden den første vinter.

Blomsterne kommer på årets nye skud, så beskær i det tidlige forår, før væksten begynder. Klip sidste års skud lidt tilbage, og fjern svage eller døde grene med en god beskærersaks.

Køb syriske roser hos Bland Selv Frø

Syriske roser er vinterhårdføre, når de først er etableret, og vores udvalg skifter løbende, så du kan finde forskellige blomsterfarver og både enkle og fyldte blomster. Plant gerne om foråret, så busken har en hel sæson til at etablere sig inden den første vinter.

Giv lidt havegødning om foråret, og vand i længere tørre perioder, så knopperne ikke falder af. I bedet står syrisk rose smukt sammen med blandt andet haveroser og efterårsblomstrende stauder som f.eks. høstfloks.

Leder du efter flere blomstrende buske, kan du blandt andet kigge videre i vores udvalg af spiræa buske, buskpotentil og tamarisk busk her.